Grønland

1867

Den amerikanske udenrigsminister William H. Seward, der netop var færdig med erhvervelsen af Alaska fra Rusland, foreslog at købe Grønland og muligvis dele af Canada.

Forslaget var motiveret af forsvarshensyn og ekspansionistiske ambitioner, da Grønland har betydelige

mineralressourcer og fiskerimuligheder.

Forslaget mødte dog modstand fra både Danmark og Storbritannien, sidstnævnte ønskede at beskytte sit canadiske herredømme mod amerikansk ekspansion.

1910

Bag kulisserne udforskede De forenede stater og Danmark muligheden for at bytte øer i Filippinerne og Vestindien mod Grønland.

1917

Under forhandlingerne om salget af Dansk Vestindien underskrev Danmark og Storbritannien en aftale, der fastslog, at dersom Danmark nogensinde besluttede at sælge Grønland, ville Storbritannien have forkøbsret.

Aftalen mellem Danmark og Storbritannien om Grønland er et fascinerende historisk element, rodfæstet i tidens geopolitiske bekymringer. De forenede stater ønskede Dansk Vestindien for at sikre deres strategiske position nær Panama-kanalen under Første Verdenskrig, idet de frygtede tysk ekspansion i Caribien.

Danmark, der stod over for økonomiske udfordringer, afholdte en folkeafstemning i 1916 om salget af øerne, og indvilligede i at sælge øerne for $25 millioner (svarende til ca. 6,85 milliarder DKK i 2025).

I samme periode blev Grønland også genstand for strategisk interesse, især for Storbritannien og De forenede stater.

Storbritannien var bekymret over, at De forenede stater skulle udvide sin indflydelse til Grønland, når nu De forenede stater allerede havde udtrykt interesse for at købe øen.

Storbritannien ønskede at sikre, at Grønland ikke kom under amerikansk kontrol, da begge nationer anerkendte Grønlands betydning for transatlantiske skibsruter, arktisk udforskning og potentielle mineralressourcer.

For at beskytte sin position forhandlede Storbritannien en aftale med Danmark, der sikrede Storbritannien forkøbsret, hvis Danmark nogensinde besluttede at sælge Grønland.

De forenede stater blev informeret om denne aftale og protesterede ikke, sandsynligvis fordi De forenede stater var fokuseret på at erhverve Dansk Vestindien og opretholde gode relationer til Storbritannien under Første Verdenskrig.

1941

Under Anden Verdenskrig, da Danmark var under tysk besættelse, underskrev den danske ambassadør i De forenede stater, Henrik Kauffmann, Grønlands-aftalen med De forenede stater uden godkendelse fra den danske regering.

Aftalen tillod De forenede stater at etablere militærbaser på Grønland for at forsvare den vestlige halvkugle mod mulige angreb fra Aksemagterne.

Den amerikanske tilstedeværelse på Grønland under krigen lagde grunden til deres langsigtede strategiske interesse i øen, især som en nøgleplacering for militære og logistiske operationer.

Aftalen blev senere ratificeret af Danmark efter befrielsen.

1946

Efter Anden Verdenskrig tilbød De forenede stater Danmark $100 millioner i guld (svarende til ca. 10,2 milliarder DKK i 2025) for Grønland, med henvisning til øens strategiske betydning under den kolde krig.

Danmark afslog tilbuddet, men amerikanske luftbaser forblev på øen.

1951

Forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og De forenede stater blev underskrevet som en del af deres NATO-forpligtelser under den tidlige kolde krig.

Aftalen formaliserede De forenede staters militære tilstedeværelse på Grønland, hvilket tillod dem at drive og vedligeholde baser, herunder den strategisk vigtige Thule Air Base.

Aftalen bekræftede Grønlands centrale rolle i transatlantisk sikkerhed og styrkede det dansk-amerikanske samarbejde i regionen.

I 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly med nukleare våben ned nær Thule. Dette førte til miljømæssige bekymringer og spændinger mellem Danmark og De forenede stater.

I 1995 afslørede afklassificerede dokumenter det hemmelige Projekt Iceworm, hvilket skabte oprør i både Danmark og på Grønland. Projektet testede muligheden for at placere nukleare missiler under Grønlands iskapper, uden dansk viden eller samtykke. Selvom Camp Century blev præsenteret som et forskningscenter, viste det sig at være en del af dette hemmelige militærprojekt.

Søren Gregersen blev i 1960 inviteret til Camp Century af den amerikanske hær, og han havde fri adgang til at tage billeder alle steder. Sørens tre billeder af forsøgs skinnerne under isen, er det eneste kendte visuelle bevis på eksistensen af projekt Iceworm. Se dokumentar om Camp Century og Project Iveworm.

2019

Præsident Donald Trumps interesse i at købe Grønland skabte international debat. Danmark afviste forslaget kategorisk, og statsminister Mette Frederiksen kaldte det "absurd".

Situationen fremhævede Grønlands geopolitiske betydning, især da klimaforandringer gør øens mineralressourcer og arktiske skibsruter mere tilgængelige.